Med introduktionen af Internettet, er skaren af samlere af alt muligt vokset.
Man kan pludseligt sidde hjemme i stuen, og se sin samling vokse støt.
Det er lidt trist for de klubber, der henvender sig til samlere, og hvis eksistens er betinget af, at der kommer nogen medlemmer.
Samtidigt er det også et sats, at begynde som ny samler, idet der er utallige faldgruber for netop nye samlere,
som beslutter sig for at købe ind på Internettet.
Det kan blive dyre lærepenge i den sidste ende.
Og det gælder ikke kun nye uerfarne møntsamlere, men også dem, der vælger at samle på møbler,
porcelæn, persiske tæpper,kunst eller frimærker.
Og man behøver nu ikke engang at være uerfaren, for at blive snydt, for bondefangere er tilsyneladende
noget, som vokser på træerne.
Hvis du vælger at købe mønter og pengesedler på Internettet, vil det være klogt at sætte sig ind i en række forhold,
og bruge sin sunde fornuft.
Lær mest muligt om det produkt du vil købe.
Find ud af om det f.eks. er en mønt, som kan forekomme forfalsket, og hvordan man evt. spotter en kopi.
Sjældne og dyre mønter er oftest udsat for kopiering. Markedet bombarderes med mere eller mindre veludførte kopier
af en bred vifte af sjældne mønter. Det meste kommer fra Kina.
Og der findes folk, som er eksperter til, at få en nyslået kopimønt til at ligne en bedaget ægte en af slagsen, med præcis den rette patina.
Ligeledes kan man komme ud for, at en almindelig årgang af en mønt har fået årstallet ændret, så den pludseligt er forvandlet til en sjælden årgang:
Med lidt fingerfærdighed kan man snildt ændre et 8-tal til et 9-tal, og de drevne forfalskere kan trylle et 5-tal om til et 1-tal.
Det kan også forekomme, at en gennemhullet eller beskadiget mønt er blevet repareret, så det næsten ikke kan ses.
Mønter kan også have være brugt i armbånd, halskæder eller brocher, som vil give monteringsspor på metallet.
Den slags er der også folk, der gør sig store anstrengelser, for at skjule.
Mål og vægt er i reglen en udmærket indikering af en mønts ægthed, men kopisterne er blevet skrappe til at efterligne den ægte vare.
Metallers sammensætning er en anden mulighed, men en mønts legering er svær at eftervise,
hvis man ikke har noget hundedyrt testudstyr til rådighed, eller er i stand til at lege “Den lille kemiker” hjemme i stuen.
Se vores artikel om falske mønter her.
Sæt dig ind i pris og kvalitet
Med hensyn til mønter og sedler er der naturligvis en sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Lær at vurdere kvaliteten på varen, og find ud af hvilket prisniveau, som er gældende.
Læs beskrivelserne på det udbudte, og nok så vigtigt – er der gode skarpe billeder.
Hvis en mønt eller seddel er sparsomt beskrevet, eller billederne er dårlige, eller mangler, bør man undgå at spilde mere tid på pågældende emne.
QXL var (den er nu lukket :o)) et rent skole eksempel i elendige billeder, hvor sælger ofte undlod beskrivelsen, men blot skrev “Se billeder!”.
Og så kunne man sidde, og knibe øjnene sammen, for at bedømme en mønt, som ingen kunne se, hvad var.
Især pengesedler er ren gambling at købe på internettet, idet de færreste er i stand til,
at gengive hver eneste lille fold på en papirlap, og vandmærker kan man i hvert fald ikke se på billeder.
Der er jeg ofte selv blevet skuffet, når det købte er kommet frem, så det er jeg helt stoppet med.
Det må anbefales at få sedlen i hånden, og vurdere den i en brugbar belysning.
Anskaf også noget literatur om emnet, og nogle opdaterede kataloger om det område man samler på.
Oftest er de store møntkataloger dyre at anskaffe, men man kan være heldig at finde dem på et bibliotek.
KRAUSE’s publikationer over mønter og sedler var førhen nogle digre værker, men i dag kan de fåes digitalt, endda med udmærkede søgefunktioner.
Billedmaterialet i disse kataloger, kunne dog trænge til en opdatering, men det er bedre end ingenting.
Tjek endelig priserne flere steder, det kan gøres ret hurtigt på Internettet.
Man vil hurtigt opdage, at de store mønthuse og etablerede mønthandlere tager sig fyrsteligt betalt for deres ydelser.
Det er en i min optik en dårlig forretning at købe et møntsæt til 200 kroner,
og yderligere give 200 kroner i ekspeditionsgebyr, og dernæst 80 kroner i porto, så sørg for at have styr på salærer,
ekspeditionsgebyrer, og forsendelses omkostninger, og ikke mindst mulighederne for at returnere en vare.
Der findes lovgivning om Internethandel i Danmark.
Der er forskel på, om du handler med en virksomhed, eller du handler med en privat person, samt om der er tale om en ny eller en brugt genstand.
Hvis man handler via en digital platform, f.eks. facebook, Gul og Gratis, eller Den Blå Avis, kan det være nyttigt at være obs på platformens rolle i handlen.
Her kan gælde vidt forskellige regler.
Prøv at besøge Forbrug.dk som tilhører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Der kan man læse om regler og love i detaljer.
Og sidst men ikke mindst: Ikke alt der glimter er guld.
Vi kontaktes med jævne mellemrum af samlere fra det ganske land, som på et tidspunkt har startet en møntsamling, og nu vil afhænde guldet.
Vedkommende er blevet lokket til at købe “samlermønter” hos Mønthuset Danmark.
Her begår man som samler en fejl af dimensioner, for det medfører kun udgifter,
og intet af det man kan købe i Mønthuset Danmark, vil nogen sinde stige så meget i værdi,
at det overstiger købsprisen, hvilket man ellers tilsyneladende bliver stillet i udsigt.
Man sætter formuen over styr, og man står tilbage med en samling metal, der i heldigste fald, ved et salg kan indbringe 10-12% af købsprisen.
Lad os understrege, at Mønthuset Danmark, til trods for det meget officielt klingende navn,
absolut intet har at skaffe med Nationalbanken eller Den Kgl. Mønt i Danmark.
Men de fører sig frem med massiv vildledende markedsføring, så selv bankansatte tror,
der er en forbindelse til Nationalbanken (ref. Sydfynsk Møntklub).
I virkeligheden er Mønthuset Danmark en del af det norske SAMLERHUSET GROUP B.V.
Selskabet har 27 filialer i hele verden, og omsætter for mere end 60 mio. $ årligt.
Hvis det hele foregår som i Mønthuset Danmark, får de snydt rigtigt mange godtroende mennesker i hele verden hvert år.
Besøger man Mønthuset Danmarks hjemmeside, får man som det første et indtryk af,
at det hele er meget statsligt officielt, og at alting sælges til nedsatte priser,
idet de fleste varer er vist med to prisskilte, hvoraf den dyreste pris er overstreget.
Fedt, tænker man, der er penge at spare!
Ja, hvis man helt undlader at købe noget.
Endvidere prales der af, at Mønthuset er godkendt af e-handelsfonden, så det er sikkert at handle.
Ja, men e-mærket er ikke en garanti for kvalitet eller værdistigninger på det købte.
Og så følger side på side med “samlerobjekter”, der hver især et vedhæftet en ligegyldig sludder
for en sladder med historiske oplysninger.
F.eks. kan man købe en Christian IV 1 mark 1612-1618.
Men man kan ikke vælge hvilket årstal man ønsker mønten skal være fra, ej heller hvilken variant,
eller se hvilken kvalitet man får, for det flotte eksemplar på billedet, er slet ikke det eksemplar man får tilsendt.
Christian IV’s 1 mark er en mønt, der findes i utallige varianter og udgaver.
Katalogprisen svinger fra 400 kroner helt op til 6.000 kroner for de enkelte varianter og typer,
men man får med garanti ikke en mønt af høj værdi til sin samling.
Snarere tværtimod.
Mønthuset oplyser kun data, som i forvejen står i et møntkatalog, så som diameter, vægt, og lødighed.
Og så er der lige lidt historieundervisning til at krydre de ellers værdiløse oplysninger.
Mønten har kostet 3.500 kroner, men er tilsyneladende nu sat ned til “kun” 2.000 kroner.
Samlere, der betaler 2.000 kroner for et eksemplar af denne mønt, er sikre på at blive fuppet.
Et andet eksempel:
Christian X’s 20-krone 1915 i guld.
Førpris 8.500 men nu nedsat til 6.500.
Så meget kommer man ikke engang til at betale for samme mønt, hvis man køber den på auktion.
Selv hvis salær og moms lægges til.
Det er meget uartigt, især fordi en guld 20’er i DK reelt har en guldværdi på 2.900 kroner med dagens guldpris
på 360 kroner pr. gram rent guld (7. jan. 2022).
Endvidere hævder Mønthuset Danmark, at mønten er særdeles eftertragtet, og har en begrænset tilgængelighed.
Det er en lodret løgn!
Størsteparten af de danske guldmønter med pålydende 10 og 20 kroner er yderst almindelige, og nemme at erhverve.
Auktionshuset Bruun-Rasmussen sælger i hundredevis hvert år. Det kan man konstatere ved selvsyn,
blot ved at besøge auktionshusets hjemmesider med jævne mellemrum.
Så er der alle “medaljerne”.
Det er oftest her nye samlere bliver bondefanget.
Flotte metalstykker i guld og sølv, eller bare forgyldte. Det hele ser meget officielt ud, og der medfølger oven i
købet et gratis “ægthedscertifikat”, og måske endda en “eksklusiv samlemappe” eller en fin æske til den nye samling,
som i øvrigt fremsendes med et enkelt eksemplar ud af en endeløs række hver måned.
Som regel benyttes ordet UNIK i sammenhæng med disse samlinger.
Slår man ordet unik op i en dansk retsrivningsordbog er det synonymt med “enestående”,
og i samler regi er en mønt UNIK, når den kun eksisterer i ét kendt eksemplar.
En overvejende stor procentdel af det udbudte, om ikke det hele, har intet med officielle udgivelser at gøre,
men er som regel anledninger, som Mønthuset Danmark selv opfinder.
Men samlerne betaler kassen for hele dette show.
Vi fik i møntklubben forrige år indleveret en samling af forskellige sølvstykker med
bl.a. Danmarks regenter og H. C. Andersens eventyr i fine æsker.
Køberen havde over en årrække spenderet 41.000 kroner på på denne samling, som i alt indeholdt ca. 1,25 kg rent sølv.
Det hele blev solgt samlet til 4.200 kroner, så der var ikke meget afkast af den investering.
Lige nu kan man erhverve “Dronning Margrethes 50-års regentjubilæum samling”.
Seks medaljer af kobbernikkel på 26 gram. Og de er forgyldt med ægte guld, endda fairmined,
og forsynet med ægthedscertifikat.
Ordet guld nævnes ti gange i annoncen, mens det kun et enkelt sted fremgår at der er tale om kobbernikkel.
Samlingen er ifølge annoncen en NYHED, men ikke desto mindre er prisen for første eksemplar til samlingen,
allerede nedsat fra normal pris 295 kroner til 149 kroner, og det er inklusiv porto, vel at mærke,
så der har man allerede gjort et kup.
Blot som en oplysning, kan man i øvrigt få ca. 30 kroner for kobbernikkel hos en skrothandler, uanset om det
er formessinget eller forgyldt.
Bemærk venligst at oplyste pris er pr. kg, og det går der 38,5 stk. af disse medaljer på.
Læs mere om Mønthuset Danmarks dårlige forretningsmoral på disse links:
Medaljeserien Danmarks historie – Spekulationsudgivelser fra Mønthuset Danmark
Mønthuset Danmark sælger mønter til – ja, til hvem?
Forbrugerrådet og samlere advarer mod mønthus – politiken.dk kræver abonnement for at læse hele artiklen.